|
Formandens beretning 2009.
I
2009 startede vi op med ca. 132 medlemmer, fordelt på lydighed og agility. Vi
har haft 107 hvalpe og kursushunde igennem. I hvalpe/kursus gruppen er det en
fremgang på ca. 30 fra sidste år. Igennem sæsonen har vi haft 8 hundefører, der
er gået direkte ind på et lydighed eller agility hold. Så alt i alt havner vi på
247 medlemmer i 2009.
Det
er det største antal medlemmer, jeg kan huske, vi har været, så de bekymringer
vi har haft, om vi ville få en tilbagegang i medlemmerne på grund af
motorvejsbyggeriet, kom heldigvis ikke til at passe. Hvis vi kan holde det
niveau til næste år, er det meget fint, så jeg tror vi nu har nået grænsen for,
hvad vores klub kan klare, med de trænere vi råder over.
C
klassen har kørt med 4 hold, hvoraf det ene har været et konkurrence hold. Det
har knebet meget i år med at få vores c hunde i konkurrence. Det var først til
vores sidste lokal konkurrence, at der kom gang i den, men det var dejligt at se
så mange stille op. Vi har dog fået et par oprykninger til B klassen, det er
Lars og Michael, tillykke med det. Normalt kommer der mellem 6 og 8 nye B hunde
hvert år. Hvorfor det ikke sker i år, er der ikke nogen forklaring på, men en
gang imellem kommer der jo en sæson hvor en af vores klasser halter lidt, i år
var det så C klassen.
Igen
i år var der et stort B hold på ca. 30. Det betød at vi igen blev nød til at
have 3 hold med 2 trænere på hver. Konkurrence holdet havde dog kun en træner
på. De sidste par år har jeg været lidt efter B klassen, idet jeg mente de ikke
helt leverede varen. Men i år har de virkeligt været med fremme, det er blevet
til hele 7 oprykninger. Et super flot resultat. Dem som er rykket op er: Helle,
Tina, Yvonne, Sarah, Susanne, Arne og Lasse, et stort tillykke til jer alle.
A
klassen startede op med 5 stykker. Det blev dog hurtigt reduceret til 4, da Rene
valgte at holde en pause. Søren og Grethe har deltaget i de konkurrencer, som de
har haft mulighed for. Maibritt og Flemming har deltaget i lokal konkurrencerne.
Vi har fået en ny E hund, det er Søren som er rykket op, tillykke med det. Vi
kunne måske have fået 2 oprykninger, men Grethe valgte at stå over på de sidste
konkurrencer.
I år
har der ikke været så meget gang i E klassen. Den har bestået af Egon og Benny.
Benny har pensioneret sin hund fra konkurrencer, og Egon har kun deltaget i en
enkelt konkurrence.
På
vores agility hold har der været ca. 21. Det har kørt med flere forskellige
hold, opdelt efter niveau.
Flere
har været i konkurrence og opnået flotte resultater.
I år
var der DM i Vejen. Der havde vi som sædvanligt deltagere med. Det var Søren og
Grethe begge i A klassen. For første gang i klubbens historie havde vi også en
hundefører med i Agility, det var Lars.
Søren
måtte desværre udgå med en skadet hund. Grethe fik endelig fuldført en MEGET
GAMMEL målsætning, nemlig at deltage ved et DM.
Lars
besatte en flot 5. plads i Agility, rigtigt flot.
Ved
Fynsmesterskabet lykkedes det vores B hunde og A hunde, at hente hold pokalen
hjem. En flot præstation.
Sidste år havde vi et rigtig godt konkurrence år med flere flotte præstationer.
Jeg syntes også, at vi kan være tilfredse i år, hele vejen rundt er der lavet
flotte point. Som jeg har sagt tidligere er det vores C klasse, der har haltet
lidt i år, så der ligger en udfordring i at få den op på niveau igen. Det er jeg
sikker på nok skal lykkedes.
Det
er klart at som Fyns næst største klub, SKAL vi levere et pænt antal oprykkere
hvert år, og deltagelse ved DM er jo nærmest et must.
Så vi
skal blive ved med at motivere vores hundefører til at gå i konkurrence, det er
trods alt vores fornemmeste opgave.
Selvfølgelig skal der stadig være plads til den ”almindelige” hundefører, men
det mener jeg også at der er i vores klub.
Det
er jo derfra at kommende konkurrence hundefører skal komme.
Der
er en debat i DcH for øjeblikket, hvor man snakker om man skal lave en
konkurrence gren og en gren for hundefører med andre behov. Jeg syntes det lyder
spændende, så vi må se hvad der kommer ud af det.
Igen
i år har der været en del medlemmer, som har haft jubilæum.
Frank, Anette og Yvonne har været med i 10 år. Grethe har været med i 20 år,
Klaus har været med i 30 år og Benny har haft 25 års jubilæum. Alle fik overrakt
en lille gave ved vores lokalkonkurrence.
Tillykke til jer alle.
Gunvor er blevet færdig som træner, tillykke.
Også
i år har der været trænere på efteruddannelse.
31.
januar var trænerne på kursus med Kåre Dalslet i lydighed.
Anders, Dorthe og Margit har været på kursus i muskel hunde.
Lis
har været på et klikkerkursus.
Britta, Jesper, Iben, Pia og Jette har været på uddannelse i Agility.
Margit har været på kursus i Rally lydighed.
Dejligt at mange af vores trænere har lyst til at efteruddanne sig.
Igen
i år har vi haft træningsweekend. Der var 31 som deltog.
Det
var en lige så stor succes som sidste år. Vi havde fundet nogle gode
instruktører, og køkkenet fik lavet noget lækkert mad, så det var en god
weekend. Vi skal nu i gang med at planlægge næste års træningsweekend. De 2
første år har vi holdt prisen helt i bund. Klubben er gået ind og dækket en del
af prisen, men fra næste år bliver vi nød til at sætte prisen op, så det løber
mere fornuftig rundt.
Som i
de sidste mange år er det motorvejen, der har fyldt meget hos bestyrelsen. Det
har nok en gang været et år med mange møder, telefonsamtaler og et håb om, at nu
kom der endelig et gennembrud i forhandlingerne. Der er da heldigvis også sket
en positiv udvikling.
Hvis
jeg ser tilbage på de sidste beretninger, har jeg brugt mange sider på, at
fortælle om alt det vi har været igennem. Det tror jeg ikke bliver nødvendig i
år.
Som
det jo nok er de fleste bekendt, har vi fået et utroligt lækkert areal på 10
hektar ude i industrien. Der var nogle nervepirrende måneder hvor vi ikke viste
hvad vej det gik, idet et par af lodsejerne havde besluttet at klage. Men
heldigvis gav natur-klage nævnet kommunen ret i, at der måtte være hundeklub.
Da vi
mistet arealet ude på Sørup vej, var vi utroligt skuffet. Men som man siger, er
der ikke noget som er skidt, uden det er godt for noget andet. Jeg mener at det
areal vi har nu er langt bedre end det på Sørupvej, både beliggenheden og
arealet som sådan.
Tilbage stod kampen om et nyt klubhus.
Kommunen havde tilbudt os 200.000 for vores gamle klubhus, resten skulle vi selv
skaffe. Et tilbud som vi på ingen måde var tilfreds med.
Men
som det har været så mange gange før i denne sag, blev vi nød til at ryge på med
krum hals.
Vi
fik en fond-raiser til at hjælpe os, og det lykkes os at skaffe 150.000 fra
Bygge og Anlægsfonden. Vi har yderligere søgt mellem 10 og 15 fonde, men alle
steder fik vi afslag. Vi blev derfor nød til at afholde en Ekstra ordinær
generalforsamling for at få lov til at optage et lån.
Bestyrelsen har igennem hele forløbet haft jævnlig kontakt med politikere og
diverse embedsmænd, for at prøve at få dem til at ændre deres beslutning. Vi
havde en rimelig god ide om, hvor mange penge de havde fået for vores gamle
areal, så vi mente nok der var penge til at betale et nyt klubhus.
Her i
efteråret kom det endelige gennembrud så. Kommunen accepteret at betale for
vores klubhus.
Hvorfor kommunen lavede den kovending er svær at sige, men et miks af
bestyrelsens vedvarende arbejde, et kommunevalg hvor man måske var bange for at
det blev et tema, eller man mente man ikke kunne være andet bekendt. Det er i
princippet også ligegyldig, vi har fået det som vi ville.
Vi
kan snart se en ende på mange års kamp, dermed ikke sagt at vi kan slappe af nu.
Selvom de største hurdler nu er løst, er jeg overbevist om, at vi bliver nød til
stadig at være ”efter” kommunen dagligt, så der kommer et klubhus så hurtigt som
muligt.
Som
alle nok ved har elforsyningen købt vores gamle areal.
De
overtog det den 1. November. De har givet os lov til at blive her til omkring 1.
mats. Det kommer lidt an på hvornår arkæologerne starter herude. Men som det ser
ud nu starter vi vores nye sæson her.
Tilbage står så, hvornår vi kan komme i gang på det nye areal.
Jeg
har netop modtaget en tidsplan for hvornår kommunen går i gang med de
forskellige ting.
Den
tidsplan vi har fået, er dog ikke helt god nok, da de lægger op til, at
planering til klubhus og parkering først starter til april. Det er klart at alt
afhængig af vind og vejr kan det da godt være, at det først bliver der. Men vi
vil gerne have en tidsplan der hedder at de starter først i januar, hvis vejret
er til det. Så jeg forventer at der kommer en revideret tidsplan. Hvis vi skal
væk herfra før det nye er færdig, er vi i gang med at finde ud af, hvad der så
skal ske. Det bliver højst sandsynligt noget med, at vi får lov til at bruge en
af kommunens ejendomme derude som klubhus, indtil vores eget er færdigt.
Så
der er selvfølgelig stadig et par ting vi skal have styr på. Men i stedet for at
fokuserer på det der mangler, syntes jeg vi skal glæde os over vores nye areal
og klubhus. Da vi startede det her projekt for 5 år siden, var der nok ikke
mange der troede på, at vi ville få alt det her.
Men
nu er vi her, tillykke til os alle.
Til
sidst vil jeg gerne rette en tak til alle dem, der er med til at få klubben til
at fungere. Vi som bestyrelse er jo sat til at administrer den daglige drift.
Men uden alle vores ihærdige trænerer og frivillige hjælpere kunne det ikke lade
sig gør. Det er trods alt jer der tegner klubben i det daglige, tak for det.
Tak
til bestyrelsen for et godt og konstruktiv samarbejde, vi har til tide haft
nogle ophedede debatter om, hvordan vi greb det hele an, men vi er aldrig gået
fra møder som ”uvenner”, vi har altid kunnet tale os til rette, det sætte jeg
meget pris på, tak skal i have.
Peter
Larsen
Formand
19.
november 2009
| © Danmarks civile Hundeførerforening,
07-02-2008
|
|