|
Formandens beretning 2011.
I 2011
startede vi op med 127 medlemmer, fordelt på lydighed og agility.
Vi ender
på 227 medlemmer i 2011.
Det er
noget mindre end sidste år, hvor vi sluttede på 277. Det var også rekord år, som
vi godt vist ville blive svært at slå.
Vores
normale medlemstal ligger på omkring de 240 plus/minus.
Når vi
alligevel halter lidt efter i år, skyldes det højst sandsynligt vores træner
situation. Der var flere end normalt, der havde ønsket træner fri, hvilket jo
har betydet, at vi ikke kunne opfylde alle ønsker.
Vores
større klasser B, A og E har ikke mærket så meget til det.
Trænerne
i C klassen har derimod været spændt hårdt for.
Der har
været hold, som var lidt for store. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men hvis
vi skal servicere de medlemmer, som nu en gang er meldt ind i vores klub, med de
trænere der er til rådighed, er der desværre ingen anden løsning.
Vores
hvalpe/kravlegård har også mærket de manglende trænere.
Hvor vi
normalt har kørt med løbende tilmelding, har det været nødvendigt i år, at samle
sammen til et hold, før vi kunne starte op.
Når der
så har været nok til et hold, og Lis har ringet til dem, viste det sig så, at
flere i mellemtiden havde fundet andre løsninger. Det er nok her vi finder en af
grundene til vores tilbagegang i medlemmer.
Jeg ved
ikke på nuværende hvordan vores trænerbemanding ser ud til næste år, trænerne
har jo selvfølgelig lov til at holde træner fri, det er klart, det er jo helt
frivilligt, men hvis vi stadig kommer til at mangle trænere ved opstart af
sæsonen, som det var tilfældet i år - jeg tror der var 8 som ønskede træner fri,
bliver der nødvendigvis nogle større udfordringer med at få det hele til at
hænge sammen. Der er selvfølgelig også en grænse for hvad de resterende trænere
vil stå model til. Jeg skal så lige sige at trænerudvalget fik ”overtalt” nogen
af dem, som havde træner fri, til at hjælpe med at få afviklet nogle kursushold.
Det her
er ikke for at male fanden på vægen, slet ikke, men blot en forklaring på den
netop overståede sæson, og måske bliver vi nød til at prioritere anderledes
fremover.
C klassen
har kørt med 3 hold. Her sidst på året blev der startet endnu et op med dem, som
havde afsluttet kursusklassen.
Det er
blevet til 7 oprykninger, det er stort set det samme som sidste år.
Følgende
er rykket op:
Anne
Birgitte Nielsen, Hanne Jensen, Dorthe Hansen, Thomas Holstad, Herbert Brænder,
Svend Erik Holstein og Åse Winther.
Tillykke
til jer alle med resultaterne.
B klassen
har kørt med 2 hold. Der har ikke været den helt store konkurrence aktivitet i B
klassen, der har været et par stykker ude i kredskonkurrencer, ellers er det
mest på hjemmebane, der er blevet prøvet til.
Sidste år
var der 2 oprykninger, det er det samme i år.
De 2 som
er rykket op er:
Janna
Juhler og Inge Larsen.
Tillykke
til jer begge.
Når vi
ser på hvor mange B hunde, der har været i år, synes jeg ikke at antallet af
oprykninger er helt tilfredsstillende. Men det skal jo nok ses i det lys, at der
var mange som rykkede op sidste år, jeg mener der var 9 stykker, og de nok har
brug for en sæson mere til at lære det nye program. Jeg føler mig overbevist om,
at vi får en stærk B klasse næste år.
I A
klassen har flere været i konkurrence både på kredsplan og lokalt.
Det er
blevet til rigtigt mange fine resultater, det har også betydet at vi har fået
nogle oprykninger til Elite klassen.
Vi har
faktisk fået hele 3 stykker, det er det højeste antal jeg kan huske vi nogen
sinde har haft på en sæson, det er super flot så stort tillykke til jer alle 3.
Følgende
er rykket op:
Jørgen
Christensen, Majbritt Øien og Grethe Petersen.
Sidste år
prøvede vi at have træner på i E klassen, det holdt dog ikke så lang tid, da
hundeførerne af forskellige årsager stoppede på holdet. Så igen i år har de
måtte klare sig selv, da der ikke var hundefører nok til at have et hold.
Vores
agility afdeling har der også været godt gang i. Der er livlig aktivitet oppe på
banen hver gang man er i klubben. Som noget nyt har der været kørt et ”før
agility hold”. Det er for hundefører som gerne vil gå til agility, men mangler
lidt før de kan gå ind på et decideret agilityhold.
Vi
prøvede også for første gang i år at afholde en agilitykonkurrence på kredsplan.
Vi fik
mange gode tilbagemeldinger, så det var en stor succes med mange deltagere. Det
er en stor opgave, at arrangere en konkurrence med alle de gaver der skal til i
de forskellige klasser, men det havde Sten heldigvis helt styr på.
Som noget
nyt i år har vi startet Rally lydighed op.
Trænerudvalget fik Heidi ned for at vise hvad det gik ud på, og der var flere,
som var interesseret i det. Så holdet kører også til næste år. Det er nu en
officiel del af DcH’s programmer og derfor også med ved DM fremover.
I år var
der DM i Odder. Klubben var som sædvanlig repræsenteret med et par hundefører. I
år var det Jørgen Christensen i A klassen og Lotte Nielsen i E klassen. Jørgen
opnåede en 8. plads og Lotte blev nr. 17. Jørgens hund gik det bedst spor til DM
i A klassen og fik dermed sporpokalen, super flot. Tillykke til jer begge.
Ved
Fynsmesterskabet lykkedes det Jørgen Christensen at vinde mesterskabet i A
klassen. Lars Christiansen blev fynsmester i agility for hans klasse. Det
lykkedes også for vores A hunde, at hente holdpokalen hjem, godt gået, tillykke
til jer alle sammen.
Igen i år
har vi haft god gang i vores efteruddannelse af trænere.
Vi
startede først på året med at have besøg af Maibritt Nielsen fra schæferklubben,
hvor emnet var lydighed. Det var en god dag, hvor vi alle fik et god indblik i,
hvor vigtigt det er at ”træne i små bokse” for så senere at sætte det sammen til
den rigtige øvelse.
Der har
også været andre der har været på efteruddannelse:
Anders og
Dorthe har været på ”doggie-zen og ulvesprog og glade hunde.
Thomas og
Janna har også deltaget i doggie-zen.
Jørgen
har været på doggie-zen og massage.
Grethe
har været på massage og rally kursus
Pia har
været på rally kursus.
Det er
dejligt når vores trænere har lyst til at efteruddanne sig, det har hele vores
klub glæde af.
Vi har
faktisk som noget nyt i år, tildelt vores trænerudvalg et budget på 5.000
kroner, til efteruddannelse af vores træner. Det er et ekstra tiltag ud over de
1.000 kroner, som hver træner har til efteruddannelse på landsplan.
Så
opfordringen fra bestyrelsen er helt klart, at de skal bruge budgettet, så
trænerne kan komme på 2 årlige kurser her i klubben.
Jeg ved
også at trænerudvalget allerede er i gang med at planlægge et kursus i starten
af næste år.
Selvom vi
nu har været på vores nye areal i snart 2 år, er det først nu det sidste er
faldet på plads, så bestyrelsen har endnu en gang måtte trække i arbejdstøjet og
rende til møder med kommunen, før vi nu endelig kan sige vi er færdig …… næsten
da.
Det er
først nu vi har den endelige overdragelse af klubhuset på plads samt
lejekontrakten på arealet.
Der har
været meget snak frem og til bage mellem kommunen og os, om hvem der ejede
bygningerne på arealet, hvordan var vi stillet, hvis vi skulle flytte, hvordan
skulle arealet afleveres tilbage o.s.v. o.s.v.
Kommunen
og vi havde lidt forskellige meninger omkring dette. Men vi mener, at det
resultat vi er nået frem til, kan begge parter leve med.
Angående
lejekontrakt på arealet kan jeg som det vigtigste sige, at den løber i 20 år,
det er lidt for omfattende at læse den højt nu, men hvis der er nogen som vil
læse den, kan de låne den.
Som jeg
sagde lige før, er vi næsten færdige …… vi mangler lige vores beplantning.
Kommunen har meldt ud at de ikke har penge i år på budgettet til det, og hvordan
det ser ud næste år, er lige så usikkert, specielt hvis de grønne områder i
kommunen bliver udliciteret til andre.
Men jeg
har netop fået at vide her i ugen, at der ikke er nogen restriktioner i
lokalplanen, på hvad der må plantes, så det betyder at vi faktisk har fået lov
til selv at gå i gang med beplantningen, det er selvfølgelig også det billigste
for kommunen.
Men hvis
det er det der skal til, skal vi også nok få løst den opgave. Jeg håber så bare,
at alle vores medlemmer har lidt stående i deres haver, de vil af med og som kan
bruges.
Det kan
også være at kommunen har noget de skal grave op, som vi kan bruge.
Vi bliver
nok nød til, på et trænermøde, at have en snak om hvordan vi kommer i gang.
Så har vi
haft vores lokale træningsweekend. Det var den tredje i rækken så det er ved at
blive en fast del af vores klub. Vores aktivitetsudvalg skal til at planlægge
næste års weekend. Jeg kan kun opfordre til at deltage i dette arrangement, det
er en god måde at være sammen med andre hundefører i klubben, og man får god
træning med dygtige instruktører, og så må vi jo ikke glemme den fantastiske
gode bespisning.
Arbejdsdag blev det også til i år, der var mødt rigtig mange medlemmer op til at
hjælpe til med de forskellige opgaver.
Det er
dejligt, at der er så stor opbakning til sådanne ting, så det ikke bliver
”tordenskjolds soldater”, der skal lave det hele, tak for det.
Igen i år
har vi gået en del brandvagter ved forskellige arrangementer.
Vi har
gået på Høj Bøge ved Open Air, Valdemarslot og 2 gange på Broholm gods.
Det er
klart, at for at vi kan overholde de aftaler, kræver det stor velvilje fra mange
medlemmer, ellers kan det ikke lade sig gøre, det er jo både aften og nat vi
skal gå.
Vi er
godt klar over, at det ikke fungerede specielt godt i år, vi var simpelthen for
sent ude med at få fat i folk, det kommer ikke til at ske næste år, det har vi
lært af. Tusind tak til alle jer der hjælper til med at løse denne opgave.
Vi skulle
i år forny vores kontrakt med Hvidkilde Gods om leje af skov, den bliver
genforhandlet hver 5 år.
Vores
stykke af skoven er efterhånden groet godt til, så det er svært at afholde
konkurrencer der. Vi har haft en god snak med greven omkring vores problem, og
enden på det blev, at vi nu må bruge det sted i skoven, som passer os bedst.
Det skal
dog ikke ses som en ”blanco check”, så der konstant er hunde alle steder i
skoven. Det bliver noget med, at den daglige træning stadig er på vores gamle
stykke, når der så lige skal lidt ekstra til, eller vi skal have konkurrence, er
det som sagt tilladt at bruge et andet sted.
Vi er
glade for aftalen, så vi fortsat har et sted, hvor vi kan træne og afvikle vores
konkurrencer, men det virker begge veje, for grev Christian er også utrolig glad
for os, for som han siger: Der er aldrig problemer med jer, i ved hvordan man
skal opfører sig i skoven.
Der er
også nogle som har haft jubilæum i år.
Bente
havde 10 års
Egon og
Egon havde 30 års, og Klaus havde 25 års jubilæum som dommer. De fik alle
overrakt en lille erkendtlighed ved vores lokalkonkurrence i sommers.
Så har vi
haft 3, der har haft 25 års jubilæum i klubben, det var Jørgen, Helle og jeg
selv. Det blev fejret med en reception, hvor hele kredsen var indbudt.
Det var
en dejlig dag, hvor mange fra klubben kom forbi til hyggeligt samvær.
Jeg tror
jeg taler på alle 3 vegne, når jeg siger tak til klubben for en dejlig fest, og
tak for alle de fine gaver.
Efter
endt uddannelse har vi igen i år fået et par nye trænere i klubben.
Det er
Jette og Hanne, som er færdiguddannet i lydighed.
Sten og
Michael er NÆSTEN færdiguddannet i agility.
Når jeg
siger næsten, er det fordi de mangler det sidste kursus, som desværre blev
aflyst, så de har lige et enkelt hængeparti til næste år. Tillykke til jer alle
4 med jeres træneruddannelse.
Til sidst
vil jeg godt takke alle jer ildsjæle i klubben, som sørger for, at det hele
fungere, det er måske ikke altid, man får sagt det i hverdagen, når der er gang
i den, men tro mig - uden jer kunne det ikke lade sig gøre.
Peter
Larsen
Formand.
17.
november 2011
| © Danmarks civile Hundeførerforening,
07-02-2008
|
|