Vaccinationsregler for DcHSom landets største hundesportsforening har Danmarks civile Hundeførerforening et klart medansvar for de hunde vi bringer sammen til kurser, trænings sessioner eller konkurrencer er forsvarligt vaccinerede mod epidemiske sygdomme. DcH forlanger som minimum, at lokalforeningernes medlemmer skal lade deres hunde vaccinere mod Hundesyge & Hepatitis, samt at de skal revaccineres hvert 3. år. Vaccination mod Parvovirus, Parainfluenza er ikke krav i DcH, det er op til den enkelte hundeejer, men Landsforeningen forbeholder sig ret til at gribe ind og forlange tiltag hvis der opstår epidemilignende tilstande omkring disse sygdomme. Vaccination mod Leptospirose for hunde der skal rejse i den nærmeste fremtid, er heller ikke et krav. Forekomst af sygdommen i Danmark kendes p.t. ikke. Hvad siger loven?. Justitsministeriet foreskriver faktisk kun vaccination mod Rabies, og dette kun ved eksport/import af hunde. Den Kongelige veterinære Landbohøjskole henviser på deres hjemmeside også kun til lovkrav om rabies vaccination www.kvl.dk. Endvidere kan der søges information omkring Den Danske Dyrlægeforenings Vaccinationsanbefalinger på deres hjemmeside www.ddd.dk. DcH-Svendborg anbefaler, i samråd med lokale dyrlæger, at hundene vaccineres hvert 2. år med en combivaccine, som dækker:
og at hundene vaccineres hvert år med næsespray mod kennelhoste. Ved udbrud af Parvo smitte i lokalområdet, bør man dog kontakte egen dyrlæge, idet det kan være nødvendigt med en revaccination mod denne sygdom. Såfremt en hund har udbrud af en af ovennævnte sygdomme, skal hunden holdes hjemme (væk fra træningsområdet) indtil den er symptomfri. Klubben vil dog, af hensyn til de øvrige medlemmer, gerne have en orientering fra ejeren, af den sygdomsramte hund, hurtigst muligt.
|